onsdag den 19. marts 2008

Nyt om Cassandra

Nu har jeg efterhånden haft Cassandra i en god månedes tid. Og hun har totalt stjålet mit hjerte. Hun er bare så kær og hyggelig at være sammen med. Hun elsker at blive striglet, klappet og nusset - og hun nusser gerne igen på den gode måde og bider aldrig. Særligt kan hun lide at nusse sko.

Jeg har startet en smule træning med hende. Jeg har haft hende ude på staldgangen og trænet noget frem, stop og bak med hende. Jeg har også haft hende med ude et par gange på gårdspladsen, men hun kører ret meget op og bliver bange. Det har så gjort, at jeg har måtte ekskalere ret kraftigt i grimen - men hun fatter det og bliver god igen.
Min plan er nu, at hun skal ud med Bulder en masse gange i stedet - så hun ikke stresser så voldsomt op. Det prøvede jeg i går og det gik bare RIGTIG fint - hun fik set lidt mere og var væsentlig mere ustresset.
Jeg prøver at arbejde en lille, bitte smule med hende hver dag - for de ungheste kan ikke klare ret meget ad gangen. Herudover bruger jeg hver dag noget tid på hende i boksen: strigle, ordne mad, hove, nusse ovs. så vi får etableret en relation. Men det er nu IKKE svært med hende. Det overrasker mig faktisk, at de kan have SÅ meget personlighed de kære varmblodsheste ;-)

JO - jeg er ret sikker på, at der nok skal komme noget fantastisk ud af hendes småtossede blod :-9

Ingen kommentarer: