Cassandra og longering 1

På dette indlæg kommer snareste nogle før-billeder af Cassandra. Jeg har fået taget dem, men jeg synes, hun er SÅ grim. For tynd, INGEN muskler ved halsroden, og bare sådan enormt kikset at se på. Men måske de skal se sådan ud - disse varmblods ungheste )

Den 10. eller 11. maj 2008 havde jeg Cassandra ude og blive longeret for første gang. Ih - altså hun er bare TOP-sød og alt gik RIGTIG godt. Det var jo ikke så meget, vi lavede, men ALT var nyt for hende - og hun tog det i stiv arm og HELT afslappede. Jeg har dog forinden trænet stop og frem med hende, bak og lidt drej - ja - alt det man nu gør Men det har været i stalden, på gårdspladsen og så lidt gåture rundt omkring med en af de andre heste.

Jeg tog hende og Bulder med ned på ridebanen. Der har hun aldrig været før. Jeg trak dem begge over lidt bomme på jorden, og hun gik bare bag Bulder med sænkede hovedet og fulgte med. Så bandt jeg Bulder og trak lidt rundt med Cassandra og lavede Kirsten-stop. Hun gik igen over bommene, rundt på ridebanen, og når hun kiggede og 'flygtet' trænede vi forbenskontrol. Hun er bare SÅ kvik og fatter ALT på et splitsekund - men samtidig ENORMT afslappet. Det er altså rigtig rigtig dejligt synes jeg.

Så blev hun præsenteret for longepisken - den var hun ligeglad med, men kiggede lige lidt da snerten løb hen over jorden. Men da hun havde set det en gang og fået en godbid for at være rolig, tog hun sig ikke mere af det. Så prøvede jeg at få hende lidt rundt i longen - det gik ikke lige super godt, men så måtte jeg jo improvisere. så jeg gik foran hende og vi trænede noget mere stå/godbid. Langtsom gik hun lidt længere ud i longen - og jeg kunen få hende til at flytte sig for pisken - uden hun blev bange. Og så løb vi tør for godbidder og gik ind )

Men godt og fremfor alt TOTALT afslappet start. Jeg kan næsten ikke vente til næste gang. Men det blvier først i løbet af weekenden. Men nøøøj hvor er jeg glad for den hest. Jeg kan bedst beskrive hende som værende helt vild sød og rar og lidt pleaser-agtig selvom jeg faktisk ikke mener dyr kan være det Nå jeg kan vist skrive romaner om hende

Status maj 2008

Ih - altså. Jeg har ikke rigtig gidet ride et lille stykke tid. Jeg måtte aflevere lånesadel tilbage til sadelmager og vente på hun kommer igen på torsdag, der har været en MASSE bøvl på mit arbejde og sådan lidt forskelligt, som har drænet mig for lyst. Men her i pinsen har jeg fået støvet hestene lidt af (startede med Cassandra i torsdags og det gav lige noget motivation igen) - og WOW jeg synes de to, jeg rider mest, går som en drøm.

For første gang oplevede jeg rigtig det på Gaski, at han 'bærer' ryggen genenm halsen. Både på 'langtur' i lørdags og på banen i går. Det på banen var lidt stort, fordi han plejer at stresse meget op på banen. Han har ALTID været bedst på ture. men nøøøøj hvor er det bare fedt at sidde på, når hesten bruger halsen til at bære ryggen. Det er virkelig lidt lænestolsagtig og man bliver TOTALT afhængig af det Egentlig mærkeligt når han har stået i næste 14 dage - gad vide om de bygger videre på de muskler, man er startet med selvom de bare går og feder den??

Han begynder også nu, at kunne galopere langsommere og galopere på alle fire ben (ellers har islænderløbet på bagbenene - frygtelig ubehageligt at sidde på). Det er VIRKELIG vildt - jeg troede næsten aldrig jeg skulle nå dertil Og så er jeg ved at være noget dertil, hvor han holder sig HELT lige i ryggen det meste af tiden. Nøøøj hvor er det FEDT. Jeg HADER og AFSKYER at sidde på heste, som kaster en over på det ene sædeben, skyder skulderen ind eller ud, går for hurtigt på det ene af forbenene. Så det er SKØNT nu hvor han er ved at være holdt helt op med det.

Han er ved at være så rar at sidde på i både skridt trav og galop, at tølten ikke er 'så' attraktiv længere. Jeg gør mig også mange tanker, men kan ikke finde svar, om, hvordan hesten egentlig bruger ryggen i tølten .

Gaski er blevet 'fast' i det over det meste af kroppen - fast som jeg husker min gl. dressurpony var det. Bulder - mit andetmest ridedyr - bliver også bare bedre og bedre. Han er ikke - desværre - så langt som gaski. Men jeg øjner lys for neden af tunnelen. Nu skal jeg bare tage mig sammen til at få redet de to andre ismuler ordentlig til - Embla og Matti. Men åhh det kniber med motivationen, når de andre går så lækkert. Men det komemr disse jo også til. Og så hedder den longering de næste mange måneder med Cassandra.

Jeg har for mange heste - det er godt, fordi man lærer rigtig meget af det, men skidt fordi jeg ALTID har dårlig samvittighed over at der er en eller flere jeg ikke får gjort nok ved. Pust slet ikke at tænkte på, når Arkira skal igang igen (det glæder jeg mig nu til, for jeg har så mange flere redskaber nu end da jeg forlod hende) og hendes lilel følle, som også skal trænes lidt - nå men det har længere udsigter.

Nå det blev en længere statusraport - men ende på det hele er, at det bare er ALT slidet værd, et p.... sjovt stykke arbejde, som også udvikler en selv, og jeg er GLAD for at jeg har så enormt meget at lære endnu, og så meget tilbage af mine hestes uddannelse

Endelig billeder af gedekiddene

Så fik jeg ENDELIG taget mig sammen til at tage billeder af gedekiddene - så her kommer de: Knold og Tot.

Først BukkeRip og Tot på gårdspladsen.

















Så Knold, der er hoppet op i et af bedene







Så Tot med en stor skål æbler og en snøft snøft - dødsyg Bukke-Line ved siden af.

Og sidst men ikke mindst kiddenes ynglingsbeskæftigelse - at hoppe op på fårene - gerne fra det ene til det andet.

Nye billeder af Cassandra

Nyt om Cassandra

Nu har jeg efterhånden haft Cassandra i en god månedes tid. Og hun har totalt stjålet mit hjerte. Hun er bare så kær og hyggelig at være sammen med. Hun elsker at blive striglet, klappet og nusset - og hun nusser gerne igen på den gode måde og bider aldrig. Særligt kan hun lide at nusse sko.

Jeg har startet en smule træning med hende. Jeg har haft hende ude på staldgangen og trænet noget frem, stop og bak med hende. Jeg har også haft hende med ude et par gange på gårdspladsen, men hun kører ret meget op og bliver bange. Det har så gjort, at jeg har måtte ekskalere ret kraftigt i grimen - men hun fatter det og bliver god igen.

Min plan er nu, at hun skal ud med Bulder en masse gange i stedet - så hun ikke stresser så voldsomt op. Det prøvede jeg i går og det gik bare RIGTIG fint - hun fik set lidt mere og var væsentlig mere ustresset.

Jeg prøver at arbejde en lille, bitte smule med hende hver dag - for de ungheste kan ikke klare ret meget ad gangen. Herudover bruger jeg hver dag noget tid på hende i boksen: strigle, ordne mad, hove, nusse ovs. så vi får etableret en relation. Men det er nu IKKE svært med hende. Det overrasker mig faktisk, at de kan have SÅ meget personlighed de kære varmblodsheste ;-)

JO - jeg er ret sikker på, at der nok skal komme noget fantastisk ud af hendes småtossede blod :-9

Bukke-Line er død

Nøj hvor er jeg bare ked af det. Tårene pisker ned ad kinderne på mig. Bukke-Line døde af drægtighedssyge for et par timer siden. Der er bare INTET at gøre.

Jeg ringende til dyrlægen mandag - men han mente, hun bare var besværet af graviditeten - og hun spiste også fint. I går måtte jeg så ringe igen - hun var gået fra maden. Han kom ud og gav hende noget tilskud samt binyrebark som forhåbentlig kunne sætte lidt gang i fødslen. Til morgen var hun en anelse mere frisk, men da jeg kom hjem omkring kl. 11 for at give hende noget pasta, dyrlægen havde ordineret, var hun MARKANT dårligere. Jeg ringede så til dyrlægen og bad ham komme ud og aflive hende. Men inden han kom, var hun død - og hun led desværre til det sidste.

Jeg var SÅ glad for den ged - og føler næsten lige så stor sorg over hende, som når jeg har sagt farvel til en af mine hunde. Det er jo svært at beskrive, hvad der gør, man knytter sig mere til nogle af ens dyr end andre. Men Bukke-Line var bare så SØD - det er det eneste som rigtig dækker over hendes kvaliteter. Hun var bare HELT vildt sød og rar. Så nu tuder jeg igen.

Jeg har da gået og planlagt nedskæringer af mit gedehold - men aldrig EN gang har det været min tanke at hun skulle væk på trods af hun nok egentlig ville have trivedes bedre et sted, hvor hun fik mere opmærksomhed og klap - sådan ca. 24/7.

Jeg er så glad for, jeg fik skrevet lidt om hende her på bloggen - for så har jeg noget at huske hende på. For hun - hvor ÅNDSVAGT det end lyder - var en helt særlig sød Bukke-Line.

Knold og Tot

Gedekiddene er nu navngivet. De hedder Bukke Knold og Bukke Tot. Det er to hanner - desværre :-(

Billeder SKAL jeg se og have lagt på.