Velkommen til min blog om heste og dressur- og gangartstræning efter den austraulske etolog Andrew McLeans principper. McLeans principper går kort fortalt ud på at bruge læringsteorien om klassisk og operant indlæring i træning og ridning af heste. Men det skal jeg nok uddybe i et senere indlæg
Jeg er generelt meget interesseret i, hvad der forskes i omkring håndtering af, omgang med og træning af heste og andre dyr - så det kommer bloggen nok også til at bære præg af. Mine inspirationskilder findes i boksen med links til højre.
Jeg kender dog efterhånden mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke kan begrænse mig til det. Så du kommer også til at høre en masse om mit liv på landet, mit syn på politik, diverse aktuelle sager, og hvad der ellers lige ligger mig på sinde, samt alle mine frygtelig mange dyr.
Jeg er jo en af dem, som har en holdning om snart sagt al ting - men ikke rigtig ved, hvor de skal gøre af meningerne. Og så er det jo rigtig fedt at have en blog :-) Selvom man ikke har nogle, der læser bloggen, kan man da i det mindste bekræfte sig selv i, at man har skrevet nogle brandgode og helt vildt samfundsvigtige indlæg.
Herudover kommer bloggen til at fungere som dagbog - både over mit liv og træningen af heste og hunde - eller rettere en jammerdal over, at jeg ikke får redet og trænet nok :-)
Lidt om mig
Jeg bor i Nordjylland på en gammel gård, hvor de selvfølgelig har solgt al jorden fra engang i 70'erne. Jeg har vel ca. 1,5 ha tilbage - og det er jo ikke meget, når har dyr.
Mine tre heste, Arkira (sportsponyhoppe på 7 år), Gaski (islændervallak på 13 år) og Bulder (islænder på 9 år) står derfor opstaldet hos min søster, som har et socialpsykiatrisk opholdsted og botilbud for unge og voksne. Der står de til gengæld også RIGTIG godt. De har 15 tdl. kuperede klithede at boltre sig på.
Hjemme bor jeg selv, mit 'plejebarn' - en pige på 21 år, fire hunde, Albert (polsk hyrdehunde på 9 år, Moll (border collie på 5 år), Chip (bordercollie på 5 år) og Meg (border collie på 3 år). Stalden beboes af mine tre geder, to gæs, en and og 40 høns.
Lad os så komme i gang
Lad os håbe, at denne uge er bliver en bedre uge end den sidste. Den startede nemlig med en gang lungebetændelse og endte med en gang influenza.
Weekend gik med at blive ordentlig rask - og så fik jeg da også lige ordnet hestestalden lørsdag, og gedestalden og hønsehuset og garagen søndag. SKØNT - at få det gjort.
Men ingen ridning :-(
Søger stadig efter dressurhest med potentiale.
søndag den 13. januar 2008
Velkommen til min blog
Etiketter:
etologi,
heste,
hesteadfærd,
hunde,
kat,
klassisk betingning,
læringsteori,
McLean,
operant betingning,
politik,
samfund
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar